Snerydning / glatførebekæmpelse
Lillegaard Facility Services udfører effektiv snerydning, så du ikke behøver at bekymre dig om uheld og ufremkommelige fortove. Vi tilbyder også at rydde sne som en del af vores ejendomsservice, hvis din boligforening eller virksomhed vil være sikker på, at beboere, kunder og medarbejdere kan komme sikkert frem.
Ring, og få et tilbud på rydning af sne og glatførebekæmpelse ☎ 70 20 28 04 – eller send en besked i kontaktformularen →
Snerydning med tilfredshedsgaranti
I Lillegaard Facility Services får du snerydning med tilfredshedsgaranti. Det betyder, at du trygt kan overlade os det fulde ansvar for, at dit fortov overholder de gældende regler for rydning af sne. Vi sørger for at holde dit fortov ryddet for både sne og is, så det ser ordentligt ud, og du undgår ulykker.
Med Lillegaards snerydningsservice får du professionel snerydning til dit hjem eller din virksomhed. Vi har mange års erfaring og ved hvad det kræver at overholde retningslinjer og skabe sikre fortove.
Lillegaard tilbyder snerydning og glatførebekæmpelse til både private og virksomheder, som vil være sikre på, at sneen bliver fjernet til tiden i henhold til gældende politivedtægt.
Vi holder øje med, hvornår det er nødvendigt at rydde og salte fortove, gårde og parkeringspladser, så du kan sove trygt med vished om, at der er taget hånd om glatførebekæmpelse.
I Lillegaard Facility Services bestræber vi os på at være en samarbejdspartner, du kan regne med – uanset om du skal have ryddet sne, eller du har brug for privatrengøring, erhvervsrengøring eller vinduespolering.
Vi har altid kunden i centrum, og du er derfor altid sikret en pålidelig service, der imødekommer dine behov – uden ubehagelige overraskelser. Det betyder også, at du trygt kan overlade glatførebekæmpelse til os.
Klik dig ind, og læs nogle af vores referencer fra tilfredse kunder, hvis du vil høre om vores service og kvalitet fra hestens egen mund.
HER UDFØRER VI SNERYDNING
Lillegaard Facility Services har domicil i Herlev, men vi udfører snerydning, saltning og anden glatførebekæmpelse på det meste af Sjælland. Derfor kan du roligt kontakte os, hvis vi skal holde dine udendørsarealer fri for is og sne – uanset om du har virksomhed i Storkøbenhavn, sidder i bestyrelsen i en ejerforening i Roskilde, eller er boligejer i Nordsjælland.
Vi udfører glatførebekæmpelse af blandt andet:
- Fortove
- Parkeringspladser
- Udendørsarealer ved boligforeninger og virksomheder
- Indkørsler
- Stier
- Andre åbne pladser
Vi sørger med andre ord for, at vejret ikke skal gå ud over vintertrafikken – uanset om den foregår i bil, til fods eller på cykel.
HVEM HAR ANSVARET FOR AT RYDDE SNE?
Nyfalden, hvid sne på en frostklar vinterdag er ikke så ringe endda. Men lige så smukt, som det kan være, når Danmark er dækket af en dyne af sne, lige så meget til besvær og fare kan det være.
Tilbage i vinteren 2010/2011, som var en særlig hård en af slagsen, kom hundredvis af postbude for eksempel til skade med brækkede arme og ben efter at have faldet på grund af glatføre, ligesom det ikke er uhørt med færdselsuheld på grund af snefald.
Sne kan altså også være besværligt og farligt, ligesom en mangelfuld snerydning også kan gøre ondt på pengepungen. Som ejendomsbesidder er det nemlig dit ansvar at sørge for, at dine udendørsarealer er fri for is og sne. Og du kan risikere at betale erstatning, hvis postbuddet eller en anden person kommer til skade, fordi du ikke har fjernet sne og is.
REGLER FOR SNERYDNING OG SALTNING
Som udgangspunkt skal du sørge for at rydde sne umiddelbart efter, at sneen er faldet. Det betyder dog ikke, at du skal ligge vågen om natten og spekulere på, om der kommer sne eller ej.
Du skal blot sørge for, at der er ryddet for sne mellem 7 og 22 på hverdage og mellem 8 og 22 om søndagen.
Dét, du skal vide:
- Reglerne for snerydning betyder, at du skal sørge for, at folk kan færdes trygt på fortovet ude foran din ejendom
- Reglerne dækker helt præcis over de første 10 meter fra din ejendom og hele bredden af fortovet
- Husk, at du både skal stå for snerydning af fortovet og saltning eller spredning af grus med glatførebekæmpelse.
Reglerne varierer dog afhængig af din kommune. Vi anbefaler dig derfor at tjekke op på, hvilke regler der gælder for dig.
Booker du Lillegaard Facility Services til at stå for din snerydning, kan du dog roligt give slip med begge hænder – på både sneskovl og bekymringer. Vi sørger for, at din ejendom overholder alle regler – og ser flot og velryddet ud.
VINTERVEJR 2020/2021?
Den danske vinter kan være lunefuld. Den ene dag kan være mild og våd – og dagen efter er det lige før, at du skal have larvefødder på bilen for at kunne komme på arbejde.
Derfor kan det også være mere eller mindre umuligt at gisne om, hvorvidt du skal have sneskovl og salt eller grus klar.
Det er dog altid en god idé at være forberedt. Vinteren kiggede da også allerede frem fra sin sommerhi i starten af november 2019. Her faldt den første sne allerede den 5. november, hvor flere steder i Nordsjælland fik en lille forsmag på vinteren.
Der altså god grund til at være klar med sneskovlen, selvom kalenderen stadig siger efterår – eller lade Lillegaard Facility Services klare det tunge arbejde.
SNERYDNING PRISER – FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Selvom det er sommer, er det stadig vigtigt at have en aftale i hus. Bestil, mens solen skinner i sommermånederne – og slip for bekymringerne, når sneen melder sin ankomst
Vil du undgå uheld og ufremkommelige fortove i vinteren 2020/2021? Kontakt Lillegaard Facility Services på 7020 2804, hvis din vej eller virksomhed skal med på vores rute denne vinter, eller hvis du har spørgsmål til snerydning og priser på vores services.
Husk, at du kan få håndværkerfradrag for snerydning, hvis du booker en registreret virksomhed som Lillegaard Facility Services til at udføre arbejdet.